Jeg valgte hotellet kun af nød da jeg ikke kunne finde andet - hele byen var booket pga. storkoncert. Da jeg var i gang med at tjekke ind kom der 2 unge mand ind og vil høre om overnatningsmulighed. Receptionisten siger at der er 1 ledig enkeltværelse, 50 eur pr. nat.Jeg spørger receptionisten om ikke jeg kunne bytte min dobbeltværelse (booket til 300 eur!!) til denne enkeltværelse. Ikke tale om! Eller rettere sagt, ja, det kunne jeg godt, men så skulle jeg alligevel betale for dobbeltværelset pga. sen afbooking. Jeg forstår selvfølgeligt at de skal tjene så meget, som muligt på hver en gæst, men dette var usmagelig mangel på fleksibilitet. Receptionisten var nedladende, belærende og arrogant. Jeg endte med at beholde værelset til 300 eur.
Værelset var alt for lille til at være dobbeltværelse. Vinduet på værelset åbnede til et væg, ca. 40 cm fra vinduet. Vinduet kunne ikke åbnes mere end 10 cm, og da der ingen air-conditioning på værelset, så var varmen og manglen på frisk luft ulidelig.
Der er meget støj fra gaden, men det er forventeligt pga. placering. Døren til selve hotellet er latterlig lille, det er næsten umuligt at kæmpe sig ind med en kuffert.
Jeg kender området og har overnattet på flere hoteller, alt fra Gresham til backpacker hostel i nærheden. Aldrig igen vil jeg overveje Lynam's, ikke engang af nød.