10/10 - Ngoại hạng
09/07/2025
Villa Signorini – en historisk perle i skyggen af Vesuv
Et charmerende og atmosfærefyldt hotel, som emmer af historie. Villaen ligger i gåafstand til Herculaneum. Bygningen bærer sine år med værdighed; det er ikke luksus i klassisk forstand, men snarere som at bo midt i en kulturarv.
Vores værelse havde høje hvælvede lofter og originale fresker, der – trods tydeligt forfald – stadig fortæller historier fra en svunden tid. Det smukke gulv, mosaikker og gamle døre skaber en særlig stemning. Gange og terrasser er dekoreret med antikke fliser og små detaljer, der gør opholdet til en oplevelse i sig selv.
Personalet var venlige, og stemningen afslappet. Haven er grøn og fin, og det føles, som om der hviler en stille ro over stedet, poolen var udemærket og hyggelig.
Villa Signorini er perfekt for den, der elsker steder med sjæl og historie frem for glatte overflader og perfekte snit. Morgenmaden som er inkluderet var ikke overdådig, men der var noget til os alle.
Alt i alt et spændende ophold som ikke går i glemmebogen.

Tine
Tine, nghỉ 1 đêm cùng gia đình
Nhận xét của khách thực Hotels.com